KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

KØS2050
Gouache på papir. 162 x 118 cm
Inv.nr.: KØS2050-006

I 1988 søsatte Ballerup Kommune et projekt, der skulle sammenføre billedkunsten og byen i to udvalgte boligkvarterer. Projektet resulterede blandt andet i en kæmpemæssig skulptur Vingehuset fra 1990. Det er Niels Guttormsen, der står bag værket i tæt samarbejde med en tømrer og en ingeniør. Guttormsen ville gerne eksperimentere med at lave en skulptur, man kunne gå ind i, og derfor er Vingehuset blevet en fusion mellem arkitektur og billedkunst. Huset ligner en overdimensioneret fuglevinge og er både indvendigt og udvendigt konstrueret med inspiration fra fuglens anatomi. Som skitserne viser, har Guttormsen brugt fuglens skelet som skrog for husets opbygning og fuglens vingefang som forbillede for husets tag. Atypisk for et hus, er Vingehusets form gået forud for dets funktion. Huset benyttes i dag som fælleshus og mødested for lokale. Guttormsen har udført flere værker til det offentlige rum, heriblandt Ballerup Byskulptur fra 1984 og Himmelstigerne til Fonnesbæk Kirke i Ikast 1994.