Inv.nr.: KØS2186-001
Søren Mikkelsen Kanne var i 1835 en husmand på 34 år. Han boede i “Strandhuset” på Hessel Hede syd for Grenåen sammen med sin kone Karen. Den 15. februar 1835 gik et skib på grund i en voldsom snestorm ud for Grenaa Sønderstrand og blev slået til vrag ca. 50 m fra kysten. De tre besætningsmedlemmer kunne ikke gøre andet end at klamre sig til vraget. Den ene, Rasmus Svendsen, blev skyllet i havet og druknede. Dagen efter lykkedes det for den anden, Jens Larsen, at svømme i land, og der var nu kun skipperen, Ole Jensen Jyde, tilbage på vraget. Det lykkedes for Søren Kanne at ride to heste ud til skibet og få den næsten bevidstløse skipper op på den ene hest, mens han selv red på den anden. Han kom velbeholden i land med både skipper og heste. Søren Kannes bedrift blev kendt over hele landet, idet den blev omtalt i mange af landets aviser og blade. I Århus samlede man ind til et sølvbæger til ham, og Kong Frederik den Sjette tildelte ham en medalje og et kontant beløb på 40 rigsdaler. Steen Steensen Blicher hørte om historien og beskrev den i sit digt: “En ny Vise om en Sømand og en Landmand”. De sidste tre strofer af dette digt er indhugget i Søren Kanne statuens sokkel.
Statuen af Søren Kanne blev afsløret den 30. juli 1949. Billedhuggeren Johs. Bjerg udtalte her bl.a.: “Jeg var ikke glad for Opgaven, da Carlsbergfonden stillede mig overfor den. Jeg har tidligere fremstillet Høvdingeskikkelser. Det var noget nyt at skildre den jævne Bondemand, som om muligt var større end de andre. Under Indtryk af Frihedskampen blev dette Værk til. Grenaa behøver intet andet Monument for det danske Folks Modstand under Besættelsen.”
Forud for afsløringen var gået flere år med problemer og diskussioner. I 1940 ansøgte Grenaa byråd Ny Carlsbergfondet om støtte til et Søren Kanne-springvand, som skulle udføres af kunstneren Willie Wulff. Springvandet skulle afsløres ved et planlagt 500-års købstadsjubilæum i 1940. Ansøgningen blev afslået, og på grund af de vanskelige forhold under besættelsen udskød man projektet. I 1942 genoptog man ansøgningen om støtte til et kunstværk. Man havde nu besluttet sig til at holde købstadsjubilæum i 1945. Ny Carlsbergfondet sagde ja til at gå ind i sagen, og der blev bestilt en statue hos billedhuggeren Johs. Bjerg.